Kunstprofilen

Kunstprofilen, Karupfladens fortolkere. Karup egnens malere igennem tiderne. Hjemmesider. Nogle kunstnere og gallerier. Klik her.

Märtens gravsted på Karup Kirkegård, fotograferet 2006
Foto. Flemming Liebach Nielsen

Hedens Maler

I forbindelse med 70 års dagen, for Maleren Alfred Ove Märtens død 26 november 1936, har jeg besluttet mig for, at skrive en artikel om denne maler, som jeg igennem mange år har interesseret mig for, og mener er en af de noget glemte, men rigtig gode i Dansk malerkunst. Artiklen bragt i kunstavisen nr. 9 2007.

Kunstnerhjemmet i Karup.

Kunstmaleren Alfred Märtens, en af det Jyske landskabs ypperste skildrere.

Den 26 November 2006 er det 70 år siden, at Kunstmaleren Alfred Märtens døde kun 48 år gammel i hjemmet i Karup, nuværende adresse Åvej 6. Alfred Märtens blev begravet på Karup Kirkegård, og det smukke kunstneriske udførte gamle trækors der blev sat med årstal og navn står endnu smukt mærket af tidens tand, på gravstedet ved syd/øst enden af Karup Kirke.

Alfred Märtens blev født den 25. Juni, 1888 i Hyrup Skov i Stouby ved Juelsminde. I 1898 flyttede forældrene til Juelsminde, hvor faderen etablerede sig som købmand. Ved en personlig samtale jeg havde i 1980 med en nær slægtning Onklen Hugo Märtens i Juelsminde, fortæller han blandt andet følgende. Alfred Märtens blev som ung uddannet bygningsmaler, men interessen for maleriet som begyndte allerede tidligt som dreng, lagde mere og mere beslag på hans opmærksomhed hvilket ikke helt behagede forældrene, men de måtte bøje sig, for trangen for det blev så stor at han opgav håndværket for udelukkende fremover, at koncentrere sig om malerkunsten.

Heden optog og betød meget for Alfred Märtens i maleriet, og omkring 1910 flyttede han ud på Rygbjerg hede ved Randbøl i et lille træhus han ved fælles hjælp selv havde bygget, og derude i disse områder arbejdede han ihærdigt med malerpenslen. Formentlig samme sted nogle få år senere fik han istedet bygget et lidt lavt aflangt hvidkalket murstenshus med stråtag som indeholdt både privaten og Atelier. Han opkaldte huset ”TY I LY ”.

I 1922 blev han gift med Kunst håndvæverske Karen Munk, og i 1935 fødte hun deres eneste barn, sønnen Thomas Märtens.

Tidligt allerede ca. omkring 1920 havde Alfred Märtens fået kendskab til de smukke maleriske områder i og omkring Karup, ved Kirken, åen, samt hede arealerne, og ofte drog han derop cyklende eller rejste med toget, og når han var så langt ude efter motiverne, boede han de første år på det dengang gamle Karup hotel nuværende adresse Østergade 10, og derfra tog han så ud med malerkassen.

Sidst i 20erne havde han også taget motiver fra Limfjords egnene op, mødet med Himmerlands sol, blæst i forår og sommer, var også den store oplevelse for hedens maler.

At han nu også indimellem kunne komme længere omkring, var ikke mere et problem for der var blevet råd til at købe bil, salget og efterspørgslen af billederne gik godt, til privatsamlere og museer, og priserne var efter datidens forhold meget gode.

Alfred Märtens bidrog end videre med mange interiør og portrætbilleder, og var også en fremragende maler og fortolker inden for dette område, hvor han som ekspressionist udtrykte sig i en form der er stærk bundet til det romantiske og naturalistiske.

Han havde den medfødte evne, at kunne trænge ind bag motivet, indleve sig i stemningen og oplevelsen i det arbejde han var i gang med, en kunstner der viste et sjældent blik for sans og mennesker, yderligere ført frem af tegningens mesterskab, hvor farven derefter dyb og mættet blev sat på lærredet med spartelkniv eller pensel Al prima, noget af den sværeste form indenfor malerkunsten.

I 1932 købte Alfred Märtens nuværende adresse Åvej 6, den gamle skole i Karup af Ane Stordal.

Først i sommeren 1936 flyttede han permanent med familien dertil, skolen var da ombygget efter behov, privaten efter tidens stil, og et stort flot Atelier var blevet tilbygget huset.

Kun kort tid fik Alfred Märtens der lov, at arbejde i sit nye Atelier som han havde glædet sig meget til, da udviklingen på det kunstneriske område sluttede så brat ved hans pludselige død i hjemmet samme år. Han havde akut fået en voldsom lungebetændelse med høj feber, det varede kun et døgn inden han gled over i bevistheden, og han var selv klar over dødens nærhed da den indtraf i hjemmet, og de sidste ord han sagde var, hvordan har lille Thomas det.

Hans kone var indlagt på Viborg sygehus og var blevet opereret, hvortil der blevet ringet om den pludselig alvorlige tilstand, og hun blev i hast med ambulancen kørt tilbage til hjemmet i Karup, men nåede ikke frem inden døden var indtrådt.

Kisten blev dagen efter fra privaten ført over i Atelieret, hvor den stod blomstersmykket indtil begravelsen ved siden af staffeliet, med det sidste billede fra hans hånd.

I dag står der nu på gravstedet ved siden af det gamle trækors endnu et minde, nemlig en lille gravsten over sønnen Thomas som døde 23/8 1995.

Alfred Märtens var også en forkæmper for hede fredninger og derigennem for de landskabelige æstetiske værdier, og han var blandt andet med initiativtager til fredningen af Karup kirke bakke, og ved ombygningen af den gamle skole med Atelieret, tog han meget hensyn til denne.

Litteratur, om Alfred Märtens.

I ny Dansk Billedkunst 1957, artikel skrevet af kunsthistoriker Niels Th. Mortensen.

Uddrag af citat. Sine iagttagelser sammensmelter han i en stor bred form, sat op i brede spartelstrøg, men med en helt personlig blank tone. Man kan måske bedst give et indtryk af denne særprægede jyske maler ved at følge årene op gennem hans motivverden, fra de første forsigtige mørke billeder, hvor man famler sig frem i den gryede dag langs sandede vejspor, gennem golde egnes ensformige brune og grågrønne marker, af og til går man forbi et menneske med tillukket ansigt - en aftægtsmand der stavrer af sted til en knortet kæp, en kartoffeloptager, der går tungt bøjet over sin gråhvide ager, en boelsmand, der pløjer heden op, en ung pige, der sidder og drømmer udenfor et falde færdig hus, men ellers møder man kun stilhed og ofte knugende ensomhed.

Men hen ad middagstid når vi op på de store vidder, landet flader sig ud i bakker og dale, solen står højt på den metalblå himmel, lyngens røde blomster har foldet sig ud, Karup å strømmer i brede, rolige bugtninger gennem engens gule og grønne bund, en enlig, kullet Kirke lyser hvidt i horisonten. Nede ved åen ser vi toggerfiskerne med deres lange stænger. Det er søndag, nu ringer der til eftermiddagsgudstjeneste oppe fra Karup Kirke. I små flokke kommer folk gående op imod den, til sidst præsten, hvis høje sorte hat skinner blank og højtideligt i det ubarmhjertelige solskin. Ingen træer skygger, hele landet ligger åbent for vore øjne. Citat slut.

Den Sødringske landskabspræmie, vistnok 1927.

Vejle amts årbøger 1933.

Separat udstilling i København 1933. Fine anmeldelser af Kai Flor og Preben Wilmann.

Weilbachs kunstnerleksikon 1949.

Knud Eel. Alfred Märtens 1888-1936 i kunst nummer 7.

Ny dansk billedkunst 1957.

Karup Turistforening, Alfred Märtens mindeudstilling på Karup Hotel 1959.

Dansk billedkunst 1964.

Niels Th. Mortensen. Vejle kunstnere gennem 75 år 1977.

Niels Ohrt. Salighed, en tendens i 30,ernes dansk landskabsmaleri. Udstillingskatalog Vejle kunstmuseum 1985.

Blichers egnens museum i Thorning, Alfred Märtens udstilling 1987.

Jubilæums udstilling med Alfred Märtens, Karup kommune 25 år 1995.

Diverse omtaler og udstillingsanmeldelser i dagblade op gennem årene, samt nekrologer omkring November 1936.

I 1922 debuterede Alfred Märtens, og blev optaget på den fornemme censurerede Charlottenborg Forårsudstilling. Udstillede der også i årene 1923- 1924-1927-1928-1930-1931-1935-1936.

Flemming Liebach Nielsen. 2006

Eget privateje. Oliemaleri str. 51x62 cm

Aftenstund mod Karup Kirke. Signeret A Märtens, Karup 22

Ifølge brev, et bestillingsarbejde til en Karup borger, hvem ?

Eget privateje. Alfred Märtens. Dejlig efterårsdag ved Karup Kirke
Signeret. Til Kiss, din heng. Alfred 26/12-32
Spartlet oliemaleri, lærred sat på træplade. Str. 31x43 cm
Bagpå skrevet. Anders. Her gik din morfar på jagt, med din tipoldefar Søren Sørensen
Bemærk personen til højre, der er ved at gøre gravstedet pænt med sin rive

Bagerst skimtes Karup gamle skole, hvor Märtens senere bosatte sig

Dette ukendte spartlede oliemaleri, dukkede op i København Oktober 2010

Eget privateje. Malet omkring 1930-36. Oliemaleri str. 37x37 cm

Måneskinsaften fra Åen mod Karup Kirke. Signeret A Märtens

Bemærk våbenhuset på billedet var dengang i vestenden af Kirken, blev i 1941 flyttet

til sydsiden. Den store bygning der kan skimtes til højre i billedet er det gamle Karup

Elektricitet Værk.

Eget privateje. Malet omkring 1930-36. Oliemaleri str. 22x26 cm

Hedebondegård ved Karup. Signeret A.M

Eget privateje. Oliemaleri str. 24x42 cm

Märtens atelier og privatbolig ” Ty i Ly ” på Rybjerg hede ved Randbøl

Signeret. Ditzels - Ty i Ly 25/1-36. A Märtens

Märtens Atelier og Privatbolig beliggende ved Karup Kirke.

Alfred Ove Märtens

For en halv snes år siden stod en ung og ængstelig maler i nærheden af sine billeder på Charlottenborg Forårsudstilling. Formanden for udstillingskomiteen havde samlet nye kunstvenner om sig, og den unge maler hørte ham sige:

Det bedste portræt her er lavet af en ung jyde, jeg kender ham ikke, han hedder Märtens og så viste han sine venner Märtens portræt af Esper Tækki, og man blev hurtig enig om at udstillingskomiteens formand havde haft ret til, at rose portrættet stærkt. Det var første gang Märtens udstillede. Da han lidt efter mødte komiteformanden, præsenterede han sig, et venskab for livet blev sluttet.

I går kom jeg til hans dør siger maleren Chr.Lyngbo til os. Vi skulle male sammen. Men det var ikke Märtens der kom ud i døren, da jeg bankede på. Det var en sygeplejerske som sagde Märtens er død.

Jeg havde glædet mig til at besøge ham. Vi har altid haft det godt sammen. Vi opfattede kunsten på nogenlunde samme måde, selv om vi var forskellige i vores udtryk. Vi kunne med udbytte veksle tanker med hinanden.

Hvorfor skulle han dog dø så tidligt, fortsatte den gamle maler, nu havde han lige fået sig et nyt hjem og havde sikkert fundet sig en virkeplads, hvor han rigtig kunne udfolde sine evner. Vi har flere gange malet sammen. Han var en god kammerat, aldrig bange for, at vise mig de motiver, han selv holdt mest af, og heller ikke bange for, at anbefale mine billeder til sine egne købere.

Kilde, Viborg Stift Folkeblad 1936.

Karupfladens fortolkere.

Karups kullede Kirke samt den smukke ådal og de tilstødende hedeflader, har både i fortiden og nutidens forløb tiltrukket mange kunstudøvere.

I flere tilfælde ligesom hvor andre kunstnerkolonier er opstået, har denne egn i kraft af sin specielle natur, sit miljø sin historiske atmosfære, inspireret både digtere og kunstmalere i en sådan grad, at deres kunst er stærkt præget deraf.

Er man interesseret i at læse noget fra disse områder, kan jeg anbefale nedenstående bøger m.m.

Langs Karup AA af Niels Mogensen, udgivet af forlaget Svalebøgen 1994. ISBN 87-985134-0-0.

Karup Fladen af Tage Lier Hansen, Ikast Bogtrykkeri. ISBN 87-981067-2-4.
To sangere fra den Jyske hede af Jens Henrik Kuodal. Efter optegnelser i

Dansk Folkemindesamling af Evald Tang Kristensen.1874 ISBN 87-87897-66-0 ISBN 0109-7083.

Fra Alheden af Chr.Jacobsen. Illustrationer af Jørn Birkeholm, Kølvrå ISBN 87-983613-0-9.

Fra Alheden. Vald Andersen. Lyng-Landbrug-Plantager. Poul Kristensen. Herning MCMLXXX.

En dag på heden af John Jedbo. Fra en vandretur over Alheden 1978. ISBN 87-01-90531-7.

Midtjylland i tekst og tegning. H.Schibbye. Tegning af J. Mathiesen, Kølvrå. Udgivet

af Karup Kølvrå Turistforening 1968.
Ansigter fra Heden. Skildret i Ord og Billeder af Tage Heft. Forlaget Danmark København 1940.
De Jyders Land. Achton Friis med illustrationer af Johannes Larsen og forfatteren,

bind 1. Grafisk Forlag, København.

Kirkeavisen 1485-1985. Karup Menighedsråd. Eget forlag-1985. ISBN 87-9820112-1-2.

Sagn og Skikke på Karup Heden i svunden tid. Af Th. Sørensen. Udgivet af Lokal Historisk

Forening for Karup Kommune 1995. ISBN 87-985985-0-2.
Artikel i Jyllandsposten torsdag den 11. april 1957. Karups Jacob Skomager har gratis forskønnet Anlæget,
i dag hylder Byen ham samtidig med, at den fejrer Borger og Håndværkerforeningens 50 Aars Jubilæum.

Rugens sange af Jeppe Aakjær, side 166 - Karup AA. Udgivet af Nordisk Forlag i København, MCMXXXXVI.
Kulturlivsbilleder fra egnen og Karup å, artikel med mange historiske beretninger. Artiklen i Silkeborg avis
lørdag den 16. November 1968, forfattet af Anton Jepsen i Gjern.
Karup i Focus. Brochure og kort, Karup Alheden - Blichersegn Jyllands Hjerte - udgivet af Karup Turistforening,
trykt af Central Trykkeriet i Karup 1969. Illustreret med tegninger i brochuren af Barber Thomas Nielsen i Karup.
Karup Dens Kirke og Dens Helligkilde, af Lærer J. P. Wammen 1911. Genoptrykt 1965 på foranledning af
Karup - Kølvraa Turistforening, trykt i Viborg Stifts Folkeblads Bogtrykkeri.
Artikel i Kjellerup Tidende, tirsdag den 21. februar 2001. Jeppe Aakjær - nogle beretninger fra egnen, forfattet
af Inger Merstrand, Lokalhistorisk Forening i Karup.
Hellig Kilden i Karup. Brochure. Tekst og opsætning af Inger Merstrand, Lokalhistorisk Arkiv i Karup

Karup egnens malere igennem tiderne.

På denne side vil jeg efterhånden vise flere malere som har været tiltrukket af Karup egnen i den storslåede natur, når jeg finder dem som interesserer mig og jeg fatter interesse for.

Jeg kendte en del af malerne, og stod som dreng beundrende og så på når de malede i områderne ved Kirken og åen. Det gav mig gode oplevelser og inspiration til selv, at arbejde med tingene.
Når jeg kom fra skole gik jeg ofte hen til Far i frisørsalonen, der og i hjemmet sad vi ofte og hyggede os med at tegne og male. Noget af disse ting vi dengang lavede sammen er bevaret det har jeg, kærlige varmeste minder.

Vil indlede dette afsnit med følgende digt af Jeppe Aakjær, fra bogen Rugens Sange. Ellevte udgave. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, MCMXXXXVI. 1ste vers side 166. Fik bogen i konfirmationsgave af min Mor og Far.

	Karup Aa Nu bleges Himlen, for Sol er nede, og alt Kvæget ædt Bugen trind; der lugtes Pors fra den nære Hede; og Høduft driver for dugtung Vind. glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger, mens Aftengjøgen en Skræppe tynge og Vibeflokken sin Kile slynger med hæse Skrig over Karup Aa.

Eget privateje. Alfred Ove Märtens brevkort. Præsten på vej til gudstjeneste i Karup Kirke 1931 Fotografi af olie maleri klæbet på karton, sendt til maler vennen Søren Mikkelsen i Skygge

Står skrevet på bagsiden af ovenstående brevkort


Søren Mikkelsen, Skygge. Blyant. Hånden 1917 Eget privateje, skitsehæfte fra 1916-17, med 19 tegninger

Eget privateje. Søren Mikkelsen, Skygge. Blyant. Vinterparti fra Skygge. 1917 Fra ovenstående skitsehæfte

Eget privateje. Søren Mikkelsen, Skygge. Blyant. Mod Skygge Nedergaard overfor bakken Fra ovenstående skitsehæfte
Interessante artikler skrevet om Maleren Søren Mikkelsen, af Historiker Freddy Boysen. Maleren og mennesket Søren Mikkelsen, kan ses på link nederst på siden under specielle hjemmesider.

Knud Eel. Ved Karup 1936. Aften, Fiskende drenge ved Karup å. Str 20x27 cm En af Alfred Märtens malervenner, Pensel-tusch. Gulliggråt tapet Litteratur. Knud Eel om Alfred Märtens. I Kunst nr. 7

Olie maleri. Agnes Phillipsen. Vinterdag fra åen ved den gamle bro mod Karup kirke
Agnes Phillipsen boede livet igennem på slægtsgården Åløkke, som ligger ned til Karup å i Høgild. Hun var ugift og hjalp til med landbruget. Hun interesserede sig for malerkunsten, og begyndte da tiden blev til det i en ret sen alder for alvor, at tage fat med den. Hun dyrkede den uden oplæring, men blev inspireret af de malere der kom til området. Især blev hun meget inspireret af Kunstmaleren Carl Ejner Jacobsen, der livet igennem malede der. Han dyrkede også fiskeriet, var en meget dygtig lystfisker. Omtalt i bogen, Langs Karup Å. Æ Kunstmåler side 73. Agnes Phillipsen havde meget stærke følelser for ådalens natur med sin indlevelse i denne, det kommer stærk til udtryk i hendes billeder, talentet for de fine melodiøse farveholdninger. Som ung malede jeg og fiskede der, og gør det endnu. Jeg kendte Agnes Phillipsen, en meget stille og venlig person at føre samtaler med, og jeg er sikker på, at billederne er udført med stor kærlighed fra hendes inderste jeg, når hun stod derude i sit livs landskab med malerpenslen og fortolkede stemningerne, naturindtrykkene så smukt på sin helt egen drømmeagtige og dybe følelsesmæssige måde, Forår, Sommer, Efterår og Vinter, ved Fødegården og Karup Å

Johan Rohde 1856-1935. Olie på Lærred str. 52,5x60,5 cm. Søndag ved Karup Kirke 1889 Tilhører Randers Kunstmuseum

Privateje. Olie maleri str. 26x42 cm. Thomas Christian Nielsen Malet. ca 1969. Vinterdag, børn skøjter på mølledammen i Karup Nogle billeder, signeret med slægtsnavnene Libak - Liebach. Billedet ejes af min broder, Gudmund Liebach Omtalt i bogen Karupfladen. Illustreret folderen Karup i Focus, for Karup Turistforening Far er født i Vendsyssel på slægtsgården gården Libak i Hjelmsted ved Serritslev, og opvoksede der Uddrag fra Fars Dagbog Karup den 27/11 - 46 I stille Dage vandrer Tanker sommetider baade hid og did, netop i disse Dage har der været stille her i Forretningen og min Tanker har været paa Vandring tilbage i Tiden, og jeg mindes mit Barndomshjem. Der var Skoven derhjemme og Markerne som for os, da vi var Børn var mægtig store, til tider kommer der Lyst og Trang i een til at gense disse Steder, men det er vel saa naturligt hvad der er langt borte, længes man mest efter
Billedet er malet af min Far som var autodidakt, malede meget livet igennem i sin fritid, og på hans mange daglige traveture morgen og aften rundt i området, hentede han inspiration til sine billeder, som han gennemarbejdede meget i sine tanker, før han gik i gang med dem. Han havde meget stærke følelser for de motiver han valgte, og en medfødt evne og talent, for sin koloristiske sans med fornemmelsen for farvesammensætningerne, at indfange stemningen i et uforglemmeligt og interessant smukt øjebliksbillede, iagttagelse som følelse var det han stod for. For Far var enhver naturbeskrivelse både i sine digte og maleri en selvsagt fortolkning, fortælling af emnet med en kærlighed og sansning fra sit inderste jeg. Far har i sin dagbog tegnet et billede med en stor sol der næsten fylder hele tegningen, og under solen flygtig skitseret strejfet af landskabet. Han skriver om sit arbejde med maleriet, om tegningen imellem de skrevne linjer. Karup den. 5/11 - 63 Midt under en klipning her i middagsstunden, stod det klart for mig hvad jeg vil med at male, som jeg har fumlet og tumlet med i mange år, ved en lille skitse her, skal jeg illustrere det. En central ting i mine tanker, fylder mig når jeg maler, her altså solen, det andet er af sekundær. Drev herre og dame frisørsalonen Østergade 1. Karup i mange år, 1936 -72, der blev jeg udlært som frisør. Far blev i daglig tale altid kaldt Barber Nielsen. Far 1912 - 1974. Mor 1915 - 1995. Gravsted Karup Kirke. På naturgravstenen som jeg fandt ude i landskabet er sat nedenstående smukke lille vers, følsomme eftertænksomme ord. Digtet er skrevet af Far. Skønne drømme Fødes dør Livet leves Nu som før. Den lille naturgravsten som står foran fandt jeg også ude i landskabet. På den et lille digt jeg har skrevet, tiltænkt fra os søskende. Kærlighed til os Kærlighed til jer Kærlighed i al evighed.

Privateje akvarel str. 24,5x34,5 cm. Flemming Nielsen. Skønt minde oktober 1995 Dejlig efterårsdag fra kirkebakken mod Karup Kirke
	Digt fra min skriveskuffe, de fire årstider. En personlig hilsen til Karup Kirke. Efterår. Stormen raser, så jeg er ved at gå op i mine fuger regnen den pisker, på mine hvidkalkede mure et lyn jager frem, og er ved at få mig ned med nakken åh! hvor jeg ryster og fryser, heroppe på bakken. Vinter. Snefnuggene daler, så sagte fra Himlen ned mange kommer i dag og besøger mig, og de ved det er Juleaftensdag, jeg er klædt i helt hvidt skrud en dejlig varme i gir min krop, tak skal i ha for gæstebud. Forår. Hvor har jeg dog set meget, både trist og godt og sikken evighed jeg her har stået, mig gamle knot meget kunne jeg fortælle, som du måske gerne ville vide dog ej jeg det kan, men atter igen det grønnes ved min side. Sommer. Solens stråler, varmer og skinner ned over mig store hus det er som man føler, lykkens dejlige rus slægt til slægt, jeg stadig følger i tiden der går og gik Ja! mig gamle Karup Kirke, på bakken min skæbne fik. Digtet skrevet 31. maj 1979. Flemming Nielsen. 2006. Fået bevilget slægtsnavnet Liebach som mellemnavn. Interessen for musik og maling har jeg fået igennem mine forældre. I hjemmet havde vi klaver som Mor spillede på, hun var meget musikalsk havde en smuk sangstemme og formåede efter gehør og sine indre følelser, at fortolke melodierne i et følsomt og egent smukt klaverspil. Vi nød det i hjemmet på Østergade 32, når Mor satte sig ved klaveret og spillede og sang for os. Far spillede violin, malede og skrev nogle smukke eftertænksomme digte og fortællinger om sine tanker og følelser, fra noget af livet i hverdagen. Jeg var ikke mere end omkring 11 år, da han gav mig opgaver med at tegne figurer, sad nede ved ham i frisørsalonen Østergade 1 og tegnede dem, når jeg kom hjem fra skole. Jeg nød at sidde og tegne der, og når jeg var færdig med tegningen bedømte Far dem, og ofte var det gode ord, og jeg blev stolt. Har nogle få ting af disse i mine gemmer. Et vers jeg har skrevet i 1977, med noget om min ungdomstid i Karup. Erindring! om Karup Kirke og å. De skønneste ture, ved åen og kirken jeg gik og der mange motiver, til maleriet jeg fik at føle være i et med naturen, en oplevelse så skøn en rigdom af lykke, ja det var som en drøm.

Eget privateje. Olie maleri str. 30x41 cm. Carl Ejner Jacobsen Signeret. C. E Jacobsen 88. Karup å Billedet er malet efteråret den 8. August 1988. Motivet fra Phillipsen åstykket i Høgild Omtalt i bøgerne Karupfladen og Langs Karup å. Artiklen side 73. Æ Kunstmåler
Denne dejlige efterårsdag om formiddagen var jeg også ved Karup å i Høgild, nede ved Phillipsen åstykket. Carl Ejnar Jacobsen stod ikke langt fra mig, han malede olie jeg akvarel. Vi aftalte at spise frokost sammen, og ved denne tid satte vi os noget tilbage fra åen i en skovtykning på en bakke og nød udsigten ned over engdragene og åen. Efter frokosten begyndte vi igen at male, og gik igen ned til åen. Han malede det første billede færdigt om formiddagen, og begyndte på et nyt i nærheden af det første malede motiv. Efter nogen tid gik jeg hen og talte med ham, og så på han malede billedet færdigt. Vi pakkede derefter vores malergrej sammen og gik op til vores biler, som stod parkeret ikke langt fra åen, ved Johannes Phillipsens gård. Medens vi der stod og talte sammen om maleri og farver, skrev han ned og gav mig sedlen med farveskalaen, som han brugte til sine landskabsbilleder. Jeg syntes det var en lille fin historie, og tænkte på hvordan jeg måske også kunne få det malede billede med hjem som jeg så han arbejdede på, og spurgte ham om jeg kunne købe det. Han svarede mig det ikke var indrammet og tørt endnu, det gjorde ingenting sagde jeg, det kunne jeg selv få indrammet, og det kunne bare tørre færdig hos mig. Efter nogen tids debat frem og tilbage, fik jeg købt billedet. Fik ham også til at signere det med årstallet, selvom han sagde det plejede han ikke at gøre, og dette var en undtagelse over for mig. Et hyggeligt malertræf, på en dejlig begyndende efterårsdag med malergrejet ved Karup å i Høgild.


Træsnit, Henry Bailum. Toggerfisker, Aftenstund ved Karup Aa nedenfor Karup Kirke
Publikationen er udført i Johansens Bogtrykkeri, Holstebro 1968, med tilladelse af fru Solvejg Aakjær Bjerre og Gyldendals Forlag. Trykt i 500 eksemplarer, hvoraf ingen kommer i handelen. Bogen er trykt med de originale stokke, som er skåret af kunstneren Henry Bailum, Holstebro. Den originale retskrivning er bibeholdt. Hæftet er med 20 træsnit illustreret til digtet af Jeppe Aakjær. Karup Aa
	Fra hæftet digt nr. 9 Du klare Strøm med de svale Bølger, der duger Heden saa bredt et Bord, mit Blik ærbødigt din Krumning følger, til hvor du dykker i dyben Fjord. til dine Bredder min Slægt var bundet, ved dine Bølger jeg Liv har fundet, du er som traad i mit Livsvæv tvundet, du tungt henskridende Karup Aa.


Skænket eget privateje. En forårsdag mod Karup Kirke og By Oliemaleri 1964 af Carl Hedelain 1896-1966. Str. 80x100 cm
Bemærk den gamle og smukke maleriske bro som den så ud dengang. Læg mærke til ved broens venstre side foran står den gamle skelsten for Ringkøbing amt. Den gule bygning er Karup gamle skole som Märtens købte og indrettede som privatbolig og i venstre side ses tilbygningen med atelieret han byggede til. Carl Hedelain kom i mange år om foråret i en længere periode til Karup for, at male der i områderne, og så boede han altid i et værelse ved Bager Laursen, Karup Bageri på Østergade, samme sted som det ligger i dag. Når jeg så han med sit malegrej fra bageren gik ned ad gaden mod åen og kirken, stod jeg ofte som dreng og yngre beundrende og så på når han malede der, og i de nærmere områder ved åen. I efteråret 1963 kørte jeg igennem Randbøl skov som rejsende, og der stod Hedelain og malede, jeg stoppede op og vi talte sammen. Jeg bestilte der ovenstående motiv som et bestillingsarbejde, han ville så male det i foråret 1964 når han kom til Karup. Vi aftalte prisen og jeg afregnede for billedet på stedet. Han skulle så aflevere det i frisørsalonen hos min Far som kendte Hedelain, når han var færdig med arbejdet i foråret. Hedelain boede i Randbøl og kende Märtens som også engang havde boet i dette område, han fortalte mig engang de havde malet sammen. Måske var det Märtens der gjorde Hedelain interesseret og også betaget af dette inspirerende landskab på disse maleriske områder på Karup egnen. Billedet skænkede jeg i Januar. 2002 til Karup kommune hvor det blev ophængt på Rådhuset. Efter Kommune ændringerne, er det nu ophængt på Præstegården i Karup. Det er mit håb billedet vil blive til glæde derude, så man i fremtiden kan se, hvordan motivet med den smukke og historiske særegne rest af Karup Kirke, og landskabet med kirkebakken og den lille forhøjede kirkebakke i forgrunden med de forskellige og maleriske oprindelige nivoer som det dengang tog sig ud, set fra åen ved den gamle bro, op mod Karup Kirke og by.

Skænket eget privateje. Oliemaleri. Alfred Märtens. Mod Årestrup å og Tinghøjvej i Karup
Billedet er malet i efteråret 1934 eller 35 sidst på eftermiddagen med Himlens begyndende aftenlys i horisonten ned over landskabet. I det fjerne ses silhouetten af taget på en ejendom, og et hestekøretøj hvor der på vognen sidder en person der taler med en der står på vejen. I forgrunden falder lyset på længen til venstre. Imellem bygningerne ser man Årestrup å og broen hvor den smalle sandede Tinghøjvej snor sig op igennem det smukke blomstrende hede landskab i sin fulde farvepragt. Et motiv med alle disse naturindtryk, og som den store naturelsker Märtens var, faldt det lige i hans smag, der fik han lige serveret det landskab han drømte om at male på et guldfad. Billedet malet i hans egen kendte fremragende ekspressionistiske stil, som han mestrede til fulde, med de hurtige sikre kraftige strøg i al prima maleri. Samtidig havde han den store medfødte evne, at kunne bygge sine motiver sikkert op på billedfladen. Billedet skænkede jeg i Januar.2002 til Karup kommune hvor det blev ophængt på Rådhuset. Efter kommune ændringerne, er det nu ophængt på Præstegården i Karup. Det er mit håb billedet vil blive til glæde derude, så man i fremtiden kan se, hvordan dette motiv og landskab dengang tog sig ud.
Vald. Andersen. Fra Alheden Poul Kristensen Forlag - Herning. MCMLXXV Lyng – Landbrug – Plantager
Citat uddrag fra ovenstående bog. Indtil 1637, var en særlig retskreds, Karup birk. Endnu findes der en høj som bærer navnet Tinghøj. I en slugt ned mod Årestrup å-dalen, kaldt Svintrug, fandt man for en del år siden - skrives i 1926 – en mærkelig stensætning, som man antog for et hedensk alter, men som snarere må antages for, at være Karup birketing. Stensætningen bestod af en stor flad sten, 4 alen lang og bred, omkring fandtes en 21 alen lang halvrunding af opretstående store kampesten. Det mellemliggende rum var pikket med små sten. Det hele var anlagt ind i bakken, og forbi stedet førte og fører endnu en gammel lyngvej ud til Tinghøj. Samme beretning omtaler at der langs Årestrup ådalen imod Karup fandtes et egekrat, som for 50 år siden var mandshøjt, og hvori der voksede anemone og liljekonval. Citat slut. Tinghøjvej der førte ud til Karup birk og retskreds, er opkaldt efter Tinghøj.

Oliemaleri privateje. Karup Mølle. Signeret A. Märtens 36 – Eel 38. Str 55,5x102,5 cm
Et interessant maleri. Dette billede som er signeret med forskellige årstal af de to maler venner Alfred Märtens og Knud Eel, fik jeg kendskab til ved en henvendelse af ejeren af maleriet, med nogle spørgsmål til mig omkring Märtens. Læg mærke til Märtens har malet billedet om sommeren 36, hvor han døde samme efterår. Min formodning er at ovenstående billede har Knud Eel set ved et besøg i kunstnerhjemmet i Karup efter Märtens død, at det ikke var blevet færdiggjort. Han har så taget det med over i anlæget hvor motivet er taget fra ned over mølledammene, og måske har han i sommeren 38 stået og malet det færdigt der, på samme sted som Märtens? Dette kunne han godt gøre, da deres malerstil og opfattelse af motiv og malermåde, på nogle måder minder om hinanden. Knud Eel har også arbejdet i Karup områderne.

Hotelejer Charles Schmidt, Karup. Signeret Jórn 36
Et spændende og interessant oliemaleri. Forsøger at finde ud af malerens identitet, nærmere herom følger. Billedet er ophængt på Viborg Stiftsmuseum. Fornemt malet af kunstneren, med en fin fortolkning af hotelværten der i en ledig stund, lader sig portrættere, siddende skrånende over mod bordet afslappet, med det betænksomme funderende blik, nydende en af dagens gode cigarer. Citat af Historiker Inger Merstrand, Karup Lokal Historiske arkiv. Det gamle Hotel på Østergade 10 i Karup, blev bygget i 1906 og blev omkring 1920 købt af Charles Schmidt der drev hotellet som afholdshotel. Han lejede fiskeretten i Karup å af lodsejerne og lejede ud igen til de mange lystfiskere, der begyndte at komme til byen. Både for dem og for de talrige kunstmalere der fik øjnene op for skønheden i de udstrakte hedearealer og den tungt henskridende Karup å, blev hotellet et yndet opholdssted, og værtsparret blev venner med mange af malerne, og fik efterhånden en fin samling tegninger og malerier, som betaling for kunstnernes ophold på hotellet. Charles Schmidt var en kendt og agtet mand, der i en periode var sognerådsformand. I 1944 solgte han hotellet. Det nedbrændte i eftersommeren 1946 og blev derefter bygget op i to etager, så det kom til at se helt anderledes ud.

Helligkilden i Karup. Blyant signeret. Jórn 36
Den undergørende kilde blev genfundet i 1906 af Skolelærer J.P.Wammen, Karup. Den udspringer sydøst for Kirken tæt ved Karup å. Skrevet af kunstneren på tegningen. Den hellige kilde i Karup. Til Fru Schmidt d. 13-9, med tak. Forsøger at finde ud af malerens identitet, nærmere herom følger. Den hellige kilde i Karup. Det var ifølge overleveringen en blind kvinde, der i længst henfarne tider drømte, at hun badede i en kilde ved Karup hun tog til stedet, som hun huskede efter drømmen, badede og faldt på knæ, og priste den hellige Jomfru, for det undergørende vand, havde givet hende synet igen. Straks førtes kildens ry mod nord og syd vidt ud over heden med studeprangere og bissekræmmere, og tætte skarer af blinde og døve og værkbrudne stævnende til stedet. Snart kom også den hellige Jomfrus stedfortrædere og Kristi statholdere på jorden for at regulere tilstrømningen og skaffe de kilderejsende afløb for den taknemmelighed der så naturligt meldte sig, når de følte sig bedrede eller helbredte. Pengene strømmede ind, gaverne tog yderligere fart, og en mægtig ny vor Frue Kirke rejstes, med syv hvælvinger og et tårn med et højt spir. Der oprettedes et hospital i dens nærhed, hvor de syge blev passet af munkene. I gamle skrifter nævnes en hospitalsforstander Hr. Avonis 1480 og Mourids Poulsen 1525. I 1744 kom Karup kirke ind under Aunsbjerg, og den sidste del af den blev nedbrudt, undtaget den lille kullede bygning som nu står tilbage smuk og præget af ælde, skibets vestlige del. Den står på en bakke højt over åen med hvidkalkede sengotiske munkestensmure, og giver stedet og området med de forskellige årstiders skiftende, et stemningsfyldt fortællende erindringsbillede der strækker sig ned i fortiden, ind i nutiden og ud i fremtiden.

Hans Smidth 1839-1917. Karup Kirke, signeret Hans Smidth
Storkene samler sig til rejsen. Solnedgangstid. 1893-1917. Pen og sort blæk.Størrelse 14,6x25,8. Tegnet til KF efter det af KF købte maleri med samme titel 1893. SMK foto. Billedet tilhører Statens Museum for Kunst. Tilladelse til at gengive billedet på kunstprofilen, givet af Statens Museum for Kunst.
Bemærk den store flok af storke på kirkens tag. Jeg kan også huske som dreng dette smukke uforglemmelige syn, også når storkene samlede sig i store flokke nedenfor for Kirken på engen ved åen, hvorfra de hentede en hel del af deres føde. Skyggemaleren Søren Mikkelsen, som også her er vist på kunstprofilen, boede i barndomshjemmet i Skygge på Skygge Nedergaard og han havde forbindelse med Hans Smidth. Når han var på besøg på gården i Skygge fulgtes de ofte ad ud i naturen og malede i hinandens selskab. Et par somre havde Hans Smidth også søsteren med på besøget. Litteratur og biografi på internettet. SMK Hans Smidth. Skive Museum.

En dejlig augustdag på enten Grove - Gedhus, eller Hessellund hede Eget privateje. Akvarel str. 25x36 cm. Signeret L Himler
Et minde fra Krigens tid 1940 - 45. Fliegerhorst Grove, som Flyvestationen blev kaldt efter opførelsen, af den Tyske besættelsesmagt. Min Far Thomas Christian Nielsen, i daglig tale kaldt Barber Nielsen drev frisørsalon i Karup i mange år fra 1936-72 på Østergade 1. Jeg blev udlært frisør der hos Far, var ikke mere end 8-9 år da jeg begyndte med at hjælpe til, sæbede ind før barbering, vaskede hår med mere. Fik således tidligt en del erindringer fra tiderne i frisørsalonen, og med taknemmelighed den oplevelse og glæde, at arbejde en hel del år ved Fars side. Uddrag fra Fars dagbog. Karup d. 20/9 - 1947 Som saa mange Gange før sæbede Flemming ind i Dag, og begyndte saa smaat at prøve at barbere. Han barberede lidt paa Jens Peter Jensen, Peter Jylland samt en der arbejder paa Flyvepladsen, han er fra Bjerringbro. Ligeledes vaskede Flemming Haar paa Henry Jensen samt Ernhardt Balle, det er god hjælp for mig, naar han hjælper til i Forretningen, samtidig er det en Glæde ved at have ham her, hvorvidt han vil være Barber ved jeg ikke, men det er sjovt at have ham ved Siden af sig. Historien om billedet. En Tysk soldat som lå på Flyvestationen i Karup malede i sin fritid akvareller fra områderne. Jeg tror dette dejlige motiv er taget fra et af områderne ved flyvestationen enten Grove - Gedhus eller Hessellund. Man ser træernes skygge ned på den snoede grusvej, skyer og sol med lyngen i blomst på heden, denne smukke efterårsdag. Den Tyske soldat som har malet billedet kom ind i frisørsalonen og skulle klippes, men havde ingen penge, han viste ovenstående fint stemningsfuldt malet akvarel, og spurgte om han kunne blive klippet for den. Det sagde min Far ja til, billedet blev derefter hængt op og hang på sin faste plads i alle årene fremover i frisørsalonen. Nu ejer jeg billedet.

Hedebonden Peter Laursen Kølvraa. Blyantstegning sommeren 1931 af Achton Friis.

I årene 1931 32 og 33 rejste forfatteren og maleren Achton Friis sammen med den fynske maler Johannes Larsen op igennem Jylland, for der at finde og berette om interessante personer, samt tegne portrætter og landskaber der tiltrak dem deres opmærksomhed. Deres fælles oplevelser blev nedfældet i tre bøger bind 1, 2 og 3, De jyders Land.

Achton Friis forfatter til bøgerne, tegnede også portrættegningerne, medens Johannes Larsen tegnede landskaberne i tuschtegninger.

I 1931 lå der i Kølvraa en af de mærkeligste hedegårde som hed Ansgård, den var ca 160 år gammel for yderlængernes vedkommende, stuehuset var en smule yngre med røde mursten og bindingværksstolper af knudret egetømmer, medens de to yderlænger måtte nøjes med fyrretræ. En fjerde længe som lå mod øst, var nedrevet. Gården har været gammel, allerede da Mads Dos og Met Kjølvroe traskede rundt i lyngen heromkring på deres stunthoser og sang til hinanden ud over moser og kær. Der lå et tungt og gammeldags præg over den lille hedegård med de usammenbyggede længer i dens dalkløft, med udsigt ud over de smukke omgivende hedearealer.

Gårdens ældste beboer var af ydre lige så ejendommelig som stedet. Peter Laursen var født i Nørre Felding i 1863, og købte hedegården omkring år 1900.

Han var også omvandrende lærer i mange år og underviste i Kølvraa, Grove, Graasand og Faarbæk, og således spredte han sine kundskaber over en kvadratmil hedejord. Var en klog og meget vidende mand, at tale med. Han var ikke det man forestillede sig ved en skolelærertype, men en egen mærkelig hedebondetype.

Man kan se på tegningen, at der under hans vandringer fra sted til sted, og hans gang bag ploven er faret mangen en vestenstorm henover, hans hoved hår og skæg.

Hans søn som drev hedegården i 1931, var også en dygtig billedskærer, der med stor interesse arbejdede med dette i sin fritid.

Peter Jylland, Karup

Maleriet af Peter Jylland er malet af Alfred Märtens. Signeret - glædelig jul 1926, Karen og A Märtens.

Eneboeren - kaldet Peter Jylland kendte jeg fra tiden jeg boede i Karup. Har besøgt ham han boede til leje i et lille hus som lå nede ved åen ved enden i nærheden af et stort åsving med udsigt op til sydsiden af kirken. dette åsving er nu væk, åen blev rettet ud - årstal følger. Huset ejedes af Urmager Kristensen, der også ejede og drev et væveri i Karup beliggende åvej nummer 4. På første sal stod vævene og i lokalet nedenunder var der et mindre lagerlokale og et lille urmagerværksted. Kristensen var selvlært urmager og sad der og reparerede ure.

I min tid som dreng da jeg kom der så jeg ikke han tog sig noget videre af væveriet, det var urene han gik op i. Han lærte Ejnar Lauridsen op til at passe maskinerne på væveriet, og der arbejde Peter Jensen også - Peter væver som han blev kaldet. Det pudsige var, at de to der må ha lært finessen med at reparere ure, for begge oprettede også et lille urmager værksted i deres hjem i Karup, og arbejdede med at reparere dem i deres fritid.

Mere tekst følger snart til dette indlæg.

Nye indlæg følger.

Hjmmesider. Nogle kunstnere og gallerier.

www.karinanielsenrios.com Kunstvæverske Karina Nielsen Rios. Textile desingn and innovation.
                                         Spændende kunstner i familien.

http://jenskidmosenielsen.wordpress.com Jens Kidmose Nielsen. En multikunstner fra Mors.
                                                             Maler - grafiker - skulptør.
                                                             Er omtalt i bøgerne. Indtryk - Udtryk. 24 billedkunstnere i Nordjylland.
                                                             Nordjysk Kunst nu.
                                                             Mors i Landskabet.
                                                             Jens er i øjeblikket ved at udbygge på bopælen et extra værksted,
                                                             med et lille galleri til.
                                                             Kendt Jens i mange år, spændende kunstner

www.nordicwatercolour.org Nordiska Akvarellsällskapet

___________________________________________________________________________________
www.jettebaekgaard.dk Jette Bækgaard. Værksted og galleri.

www.cederdorff.dk Paul M. Cederdorff. Værksted og galleri.

www.bjerrekeramik.dk Anna Bjerre. Værksted og galleri.

www.kunstklinikken.dk Ove Torp. Værksted og galleri.

www.gimsinghoved.dk Gimsinghoved Kunst og Kulturcenter, Struer.

www.kkmuseum.dk Kirsten Kjærs Museum. Privat kunstmuseum med en stor samling malerier
og tegninger af maleren Kirsten Kjær 1893 - 1985.

www.tuskaer.dk Kunst og Kulturcentret Tuskær.

www.jenssoendergaard.dk Jens Søndergaards museum.

www.bovbjergfyr.dk

www.museumjorn.dk Museum Jorn.

www.silkeborgbad.dk Kunstcentret Silkeborg Bad

www.aros.dk Aarhus Kunstmuseum

____________________________________

www.engesvangarkiv.dk Af Historiker Freddy Boysen. Smuk interessant artikel skrevet om maleren
Søren Mikkelsen, under aktiviteter.

www.karuplokalhistorie.dk Leder Historiker Inger Merstrand. Skriver interessante artikler og

                                       beretninger fra området.
                                       Se også her. Karup spejderne, de genfundne 1ste Karup Flok protokoller
                                       fra 1944 - 47, samt Flokrulle og gæstebog fra 1948 - 51